BUKE HVAFFORNOGET?
Bu-ké-fa-los (betyder OKSEHOVED på græsk) er navnet på Antikkens mest berømte hest der var bange for sin egen skygge og kun Alexander den store kunne ride på ham. Bukefalos var Alexander den Stores stridshest som bar ham gennem de nærmest konstante kampagner og erobringer fra Makedonien helt til vore dages Punjab i Indien.
Hesten, en stort hingst med en hvid plet i panden og blå øjne, var så stor og prægtig at en lokal hestehandler tilbød den til Alexanders far, Phillip den anden af Makedonien, for en uhørt stor sum. Phillip afslog da der ikke var en mand i kongeriget der kunne bestige den. Alexander, der dengang var 12-13 år, væddede med sin far at han selv ville betale for den hvis han ikke kunne beride den. Han havde nemlig afluret at Bukefalos var bange for sin egen skygge. Faderen indvilligede. Og til stor moro for de tilstedeværende gik Alexander ind i manegen, vendte den mod solen, talte sagte og besteg den. Al latter forstummede da han red afsted med den. Siden var Bukefalos og Alexander uadskillelige og kun Alexander kunne ride ham. Bukefalos fulgte Alexander i alle slag og erobringer indtil dens død i Punjab i år 326 før vor tidsregning.
